Hvis vi vil noget med inklusion, så skal vi stoppe med at kalde det inklusion LIGE NU.

Hvis vi vil noget med inklusion, så skal vi stoppe med at kalde det inklusion LIGE NU.

Det handler ikke om nogle bestemte børn -men om alle børn, ansatte og forældre. Det er altid et fælles ansvar hvordan kulturen er og bliver, det er aldrig ET barn eller EN voksen, som det handler om. Det handler om grupper dynamikkerne,  vi må aldrig give enkelte skylden for noget, der er blevet til i fællesskabet.  det handler om at miljøet må gå andre veje.

inklusion praktiseres individuelt , men skal løses socialt.

Nej tak til Inklusion – Ja tak til Inkluderende venlige miljøer. Mange tror at det kun er nogle børn det handler om, det er det ikke.  For så er vi ikke kommet et skridt videre end integration.

Når jeg kommer ud og holder foredrag, eller rådgiver og vejleder i dagtilbud, til forældremøder,  på skoler, i foreningslivet på arbejdspladser, så bliver jeg mødt med ”  Hvis Willum ikke var her så var der meget bedre trivsel, han passer ikke ind her,  eller det er jo også fordi hun  og moderen selv er så specielle.!!!!!!!!

Det handler om sprogliggørelsen og den forestilling om hvad inklusion er, det har aldrig været tænkt eller ment som et barn, derfor  må vi forlade tankegangen om inklusion,  og ikke hoppe på den vogn selvom det ville været den nemmeste løsning,  for så har det ikke noget med mig at gøre, så er det Bent der skal ændre sig, eller som ikke passer ind her.

Derfor må vi  i stedet for  tænke og arbejde med de inkluderende venlige  miljøer, fællesskaberne og  kulturerne, indretningen, måden vi tænker,  møder, taler om andre, og som  retter sig mod alle børn, alle professionelle ansatte,  alle forældre, alle politikkere, og andre  som er en del af og ytrer sig om uligheder i samfundet.

Mit job består i Fokus på tidlig forebyggende opsporing og foregribende indsatser, jo før jo bedre,  det starter allerede i mødre grupperne hvordan møder vi andre, taler om andre, byder andre ind eller ud.  Hvis kulturene allerede er at nogle  dur – og andre ikke. At nogle forældre/børn/ ansatte tales der om og ikke med. Nogle smiles der til og andre undgås, så skal der sættes ind med det samme.  på 5 minutter kan man fornemmer kulturen og  sprogbrugen, og måden at tænke og møde andre mennesker på.

Når nogle børn omtales som ”inklusionsbørn”,  og “Inklusionsforældre ” så mangler der viden indsigt og information om hvad inklusion er og hvad det indebærer  og hvad der  forventes af ansatte og forældre,  børn og politikere. Det der  italesæt om os, det vi bliver mødt med´, er det vi agerer ud fra. Hvordan omgivelserne møder os , har stor  betydning for, hvordan vi  udvikler os og hvordan trivslen bliver i klassen eller på arbejdspladsen.  der er så meget på og i spil, Længslen efter at høre til,  usikkerheden om hvem der er ude og inde, de utrygge kulturer, som skabes af alle også dem der  ikke siger noget eller kikker på.

De gode relationers afgørende betydning.

Der mangler  viden, erfaring, retning,  og medinddragelse i hvilke værdier og kulturer vi vil have,  og hvad det vil sige at skabe inkluderende miljøer for alle.  Jeg mener at det kunne ændre tilgangen hvis det slet ikke hed inkluderede miljøer, men venlige miljøer for alle.

Vi skal styrke de gode relationers afgørende betydning, med bla ICDP,   som kompetence løft  både til børn, forældre, professionelle, og på arbejdspladser, så de får redskaber og kulturer der understøtter det at skabe venlige miljøer og kulturer. Vi skal styrke forældreinddragelsen og gøre det tydeligt og klart hvad forældres opgave er, spille dem gode og sætte rammen for hvad de skal gøre for at skabe trivsel for alle og ikke kun for nogle.

book foredrag eller forløb med

Anne Søgaard. foredragsholder.  anne@annesogaard.dk www.annesogaard.dk

 

Teksten er Inspireret af min guru;  forsker Helle Rabøl Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del