LÆR VENSOMHED OG SLET ENSOMHED, egen relationskomptence til skoler, sfo og klub 10 konkrete teknikker til at skabe vensomhed
Gå fra ensomhed til vensomhed med afsæt i principperne fra International Child Development Program (ICDP).
I et klasselokale møder vi ofte mere end 25 forskellige individer, og alle børnene er vennevigtige for fællesskabet, og alle kan bidrage med noget positivt ind i fællesskabet. Derfor har vi som voksne et ansvar for at styrke fællesskabet og sikre, at alle børn i klassen bliver set, hørt og bekræftet i, at de er vigtige for fællesskabet. Hermed forebygger vi ensomhed og skaber vensomhed.
Vensomhed handler om at skabe en kultur, der fremmer venskaber. En ven kan være den afgørende faktor for, at man kommer i skole hver dag. Skolevægring, mistrivsel og ensomhed kan forebygges ved at sætte fokus på stærke og trygge fællesskaber.
Børn kan næsten lære alt, når de føler sig trygge og betydningsfulde, har venner og glæder sig til at komme over i skolen. En tryg kultur kræver små, men betydningsfulde, forandringer, som kan øge trivslen, motivationen og være med til at skabe tryghed hos børn.
Du har som fagprofessionel omkring barnet en afgørende rolle i at skabe adgang til venner og vensomme fællesskaber. Det kræver, at du som voksen har et positivt syn på barnet og sætter fokus på dem, som står uden for fællesskabet. Og det kræver, at du som voksen kan belyse, at alle er venneværdige og fremhæve det enkelte barns positive egenskaber, hvilket vil resultere i, at der vil opstå en større samhørighed i fællesskabet.
Dagens indhold
På kurset ser vi på, hvordan du kommer i gang med at arbejde ud fra vensomhedsprincipperne med de 4 f’er: fokus, forskellighed, forventninger og fællesskab. Du bliver præsenteret for, hvordan du igennem din egen relationskompetence kan opnå større forståelse for det enkelte barns ressourcer og skabe trygge kulturer og samhørighed i gruppen. Du bliver desuden præsenteret for, hvordan du bedst hjælper gruppen til at gøre alle venneværdige.
Du får også indsigt i, hvordan vi får øje på vores hjælpekilder ved at få øje på de ressourcer, der er omkring os, hinandens potentiale, og hvordan du arbejder med stjernestunder, hvorigennem du styrker fællesskabet, skaber tryghed og samhørighed i gruppen. Vi ser også på, hvordan du skaber en kultur, hvor positive følelser og vores egen relationelle tilgang har en central betydning for børnenes trivsel og tryghed.
På dagen får du
Indsigt i
- Tænkningen – fra individ til relation, vensomhed som værktøj
- De 8 samspilstemaer (fra ICDP)
- Mentalisering – at sætte sig i andres sted kræver, at der er nogle, der sætter sig i vores sted
- Hvordan det gode forældresamarbejde kan løfte i flok
- Hvordan følelser smitter spejling.
- Hvordan du skaber en kultur, hvor det er vi voksnes ansvar,
- Værdier frem for regler
- At være uenig på en vensom måde.
Viden om
- Hvorfor det er vigtigt at være relationskompetent
- Hvordan du forebygger ensomhed
- Den børnevensomme skole
- Hvordan psykologisk tryghed og vensomme kulturer påvirker alles trivsel – dette får du også værktøjer til at arbejde med
- Hvordan vi gør alle vennevigtige og værdifulde og styrker selvværdet
- Hvordan du skaber trygge børnefælleskaber og samhørighed
- Hvordan stjernestunder har afgørende betydning: Hvordan fejl bliver til ressourcer
Kurset være præget af praktiske øvelser, som klæder dig på til at arbejde med vensomhedsprincipperne, når du kommer hjem.