Fælles om vensomhed – Kursus til PPR, AKT, inklusionsteam og sundhedsplejersker

Larm og uro, børn der har fravær, børn der er ensomme, børn der er udenfor, børn der mobber, råber højt eller intet siger – vi kender dem alle. Disse adfærdsmønstre skyldes ofte et utrygt miljø, og det er netop miljøet og relationerne, vi skal arbejde med.

Skab et trygt og tillidsfuldt trivsels- og læringsmiljø med vensomhed og fællesskabende didaktik

Som psykolog, sagsbehandler, pædagog, lærer, sundhedspersonale eller talepædagog spiller du en afgørende rolle i at skabe trygge og inkluderende klassefællesskaber. Dette kursus giver dig konkrete værktøjer og metoder til at arbejde med trivsel, fællesskaber og gruppedynamikker, der understøtter din rolle som vejleder inden for trivsel, samarbejde og læring.

Med udgangspunkt i vensomhedsprincipperne og de fem vensomhedsværdier lærer du at vejlede grupper og tage højde for miljøer og værdier, så arbejdet fokuserer på dynamikker frem for det enkelte barn.

Målgruppe

Kurset er målrettet ansatte, der arbejder som vejledere i tværfaglige teams, og som skal vejlede andre om trivsel. Det henvender sig til dem, der ønsker at styrke klassens sociale trivsel gennem en helhedsorienteret tilgang til fællesskabet.

Udbytte af kurset

Indhold og temaer

Kurset består af en blanding af teori, praksis og refleksion med fokus på:

Vensomhed som grundlag for en tryg klassekultur

  • De fem vensomhedsværdier: Fokus, Hjælpsomhed, Forskellighed, Forventninger, Fællesskabere og Fortællinger
  • Hvordan skaber vi inkluderende og støttende fællesskaber?
  • Hvad taler vi om på møder?
  • Hvordan taler vi ind i et fælles “vi” frem for om et barn?

Fællesskabende didaktikker i praksis

  • Det fælles: Sociale dynamikker og fællesskabets betydning
  • Det skabende: Læring gennem samarbejde og relationer
  • Det didaktiske: Deltagelsesmuligheder og venskaber

Gruppedynamikker og tryghed i klasserummet

  • Identifikation af sociale mønstre og roller i klassen
  • Strategier til at styrke tryghed og inklusion

Praktiske værktøjer og øvelser

  • Strukturering af undervisning med fællesskabende elementer
  • Øvelser til samarbejde og social læring
  • Hjælpsomhed som fælles tredje

Kursusform

Kurset tilbydes som et én- eller todages kursus og kan tilpasses den enkelte skoles behov. Vi veksler mellem oplæg, workshops, refleksioner og praksisnære øvelser, så deltagerne får konkret inspiration til egen undervisning.

Praktiske oplysninger

For mere information eller booking, kontakt mig. Lad os sammen skabe trygge børn