En forælder. Laura 

En nødvendig opsang

Efter en lang række problemer i min søns klasse, havde vi besøg af Anne. Hvor fokus tidligere har været på børnene og ofte på enkelte børn, fik Anne flyttet fokus til klassen, forældrene og fællesskabet.

Hvorfor var det mon sådan, at de fleste forældre så klassen som meget problematisk, når Anne og børnene ikke havde samme oplevelse? Glemmer vi at se helheden fremfor de enkelte problemer, som vores børn præsenterer os for derhjemme?

Har vi måske behov for at se på os selv som forældre, og den måde vi bakker op om fællesskabet? Vi skal huske, at vi er forbilleder og de vigtigste læremestre for vores børn.

Jeg tror, at de fleste forældre blev overrasket over det fokus mødet fik. Det blev jeg. Min oplevelse var positiv. Nogle gange er det nødvendigt at få udfordret sit syn på verden. Nogle gange er det nødvendigt, at der er en, der genstarter en proces, der er blevet alt for negativ og ensidig til noget nyt og positivt. Det kan Anne.

Mange hilsner

En forælder. Laura